Som pædagog tager jeg del i ansvaret for at børnene spiser sundt. Gode kostvaner er grundlæggende i barndommen og følger os videre gennem livet. Maden i dagplejen er sund, økologisk så meget som muligt, varieret og alderssvarende. Kosten giver børnene den energi og næringsstoffer, som de har brug for til en aktiv dag i naturen.
Hos mig er det vigtigt, at måltiderne foregår i en hyggelig og rolig atmosfære, så børnene lærer at forbinde mad med nærvær, fællesskab og hygge.
Morgenmad: Børnene spiser morgenmad derhjemme.
Formiddag/Eftermiddag: Børnene får formiddags og eftermiddagsmad fx bolle, frugt eller øllebrød
Frokost: Børnene medbringer madpakker så vi kan bruge så meget tid som muligt i naturen
Drikkevarer: Jeg tilbyder børnene mælk og vand at drikke dagen igennem
Hygiejne: Før vi spiser og efter måltiderne vasker børnene og voksne deres hænder. Det er vigtigt at sørge for en god hygiejne så vi undgår smitte.